Priserne på Skagen-hoteller

Det er sommer, måske endda uge 29, og du skal til Skagen med vennerne eller familien. Du er ude i god tid, for du ved godt, at det kun bliver sværere og sværere at få fat i en hotelovernatning, jo længere tid der går. Alligevel bliver du chokeret når du ser priserne, for de kan virkelig være skyhøje i højsæsonen – navnligt uge 29. Men skal man så optage kassekredit for at kunne bo i Skagen? Selvfølgelig ikke.

Der er en række råd, man med meget stor fordel kan gøre brug af, og de bliver gennemgået i denne tekst:

  • Gå på kompromis med beliggenheden
  • Vær ude i god tid
  • Overvej alternativer til hoteller

Dette er dog naturligvis nemmere sagt end gjort, så læs og lær herunder.

Beliggenhed

Selvfølgelig vil man gerne befinde sig så centralt som overhovedet muligt, da det er her, det meste sker. Men her er der overordnet set to ting, man skal være klar over.

For det første er det egentlig ret svært at placere det centrale sted i Skagen. Ift. bymidten er det nemt nok, men f.eks. i uge 29 sker der så mange forskellige ting, at man ikke engang med sikkerhed kan sige, at det er bedst at bo i centrum. Den anden ting man skal være klar over, er at prisen stiger stødt, jo mere centralt hotellet ligger. Selve hotellet og dets standard samt renomé har mest at sige, men generelt er de centrale hoteller min. 20-30 % dyrere end dem, der ligger længere ude – og nogle endda endnu dyrere! Husk i øvrigt på, at det måske heller ikke bør være så skidt at bo i f.eks. Frederikshavn eller Hjørring. Transporten og omkostningerne hertil kan hurtigt tjene sig selv hjem ved en lavere pris på selve overnatningen.

De fleste bookinghjemmesider for hoteller har et kortoversigt, hvorved du nemt kan skabe dig et overblik over beliggenheden.

Book i god tid

Det siger måske næsten sig selv, men at booke i god tid er helt essentielt. Det er alment kendt, at når den er kvart i lukketid, så stiger priserne på stort set samtlige hoteller med raketfart. De udnytter dem, der har et behov nu og her, og det virker tilsyneladende. Altså kan man generelt spare rigtig mange penge ved at være ude i god tid. Men hvor lang tid før er ”god tid” egentlig? Det er svært at svare på, men man skal i hvert fald unægteligt være ude i endnu bedre tid for bookinger i eks. påskeferien, uge 29 og efterårsferien, end man skal resten af året. Skagen kan i øvrigt af og til være så populært, at det kan være helt umuligt at finde et sted at overnatte, hvis man er sent ude – så sørg for, at det ikke sker for dig, ved at være i god tid.

Hvad med camping?

Teksten her handler ganske vist om hoteller, men man bør overveje kraftigt, om eks. camping kunne være et godt alternativ i stedet. Rejser man eks. fire venner eller en familie, kan det give et helt andet socialt samvær at campere i stedet, eks. strandcamping. Og bare rolig, man kan sagtens campere uden campingvogn, eks. i form af hyttelejning. Udover det sociale, så er der generelt også en del penge at spare i forhold til hoteller i Skagen, så man skyder sig selv i foden ved ikke i det mindste at overveje det som en mulig løsning.

Kan man betale med kredit?

Der er naturligvis ikke tale om en onlinekredit, men hos diverse bookingsider og måske endda hotellets egne hjemmesider, er det muligt at betale over flere rater. Det koster normalt ikke synderligt meget ekstra, så hvis det er prisen der gør det hele en smule overskueligt, så kan det hjælpe en del at få den opdelt i nogle mindre bidder over eks. et halvt år.

Har du luft i økonomien til det, kan det dog altid anbefales at betale det hele på én gang, da det så er ude af verden, og de månedlige afdrag kommer ikke lige pludselig snigende og ødelægger resten af budgettet.